..

Her sidder jeg så.. alene på mit værelse, en lørdag aften med hovedet fyldt af tanker.

Tanker som jeg rigtig gerne vil dele med jer. Jeg deler ikke de her ting, for at få opmærksomhed eller medlidenhed. Men fordi jeg har brug for at fortælle jer om mit liv. Og jeg ved at mange af jer også gerne vil vide ting omkring mig.
Jeg aner slet ikke hvor jeg skal starte men..

Elsborg.

Jeg blev født i Viborg, men jeg flyttede med min mor og far til Elsborg, da jeg var 2 år.

Jeg startede i børnehave i Rødkærsbro, og her mødte jeg min første ægte veninde. Emilie og jeg har aldrig været uvenner. Hun har aldrig svigtet mig, men altid været der for mig. Og vi er stadig veninder i dag.

Da jeg var omkring 5 år, skulle vi flytte til Østbirk.

Østbirk.

Jeg tror egentlig jeg vil springe lidt frem i tiden.. Jeg vil starte med at fortælle om, ja.. En historie nogle af jer nok allerede kender.  Da jeg gik i 7.klasse, havde jeg de mest fantastiske veninder. Og jeg troede at jeg aldrig ville finde nogle som dem. Nu.. håber jeg at jeg aldrig finder nogle som dem igen.
Vi var på en hyttetur på Bornholm, og jeg blev uvenner med min dengang bedste veninde. Der gik ikke mere end nogle timer, så var alle mine ”veninder” imod mig og det gik hurtigt op for mig, at nu var min hyttetur ødelagt. Jeg boede i hytte med to af pigerne, men de smed mig self ud. Jeg blev flyttet over til nogle af de andre piger, hvilket var fint med mig. Jeg blev rigtig glad for de andre piger, som jeg nu boede sammen med. Og jeg tænkte at nu skulle det hele nok gå. Men igen tog jeg fejl.

Da vi kom hjem fra Bornholm troede jeg at det var gået lidt i stå, men det var det ikke. Der var ca. tre uger til sommerferien og de tre uger var de værste i mit liv. Jeg kan huske en dag jeg kom gående på gangen, og de kom hen til mig, stillede sig rundt om mig og råbte og skreg af mig. Jeg løb grædene væk. Jeg låste mig inde på toilettet, i håb om at de bare ville skride. De begyndte at sparke på døren og råbe at de ville smadre mig. Jeg var så bange.. aldrig i mit liv, har jeg rystet så meget som jeg gjorde der. Jeg ringede til min mor… ”Mor, hjælp mig. De vil smadre mig! Hjælp”

Jeg tog hjem fra skole, flere timer før vi faktisk havde fri. Ligesom jeg havde gjort alle de andre dage..

Da min mor kom hjem sad jeg på min seng og græd. Min mor kom ind til mig, og vi snakkede om det hele. Jeg kiggede på hende og sagde ”Mor, jeg kan ikke klarer det her mere. Dig og far siger at jeg ikke må lade dem vinde, men det er for meget nu. Jeg kan ikke mere” Min mor begyndte at græde. Hun kiggede på mig, og sagde ”Mig og far kan heller ikke klarer at se dig sådan her mere..

Den aften besluttede vi at jeg skulle flytte skole.

Jeg har aldrig været så bange og så ked af det før… så bange for at få tæsk og så ked af det, fordi de kunne finde på at gøre det imod mig. På ingen tid fik de vendt hele min årgang i mod mig, og min daglig dag bestod af grimme ord og ja… ensomhed

Gedved.

Jeg startede på Gedved skole, i håb om at alt ville blive bedre. Og det blev det.
jeg fik et rigtig godt forhold til drengene, og det har jeg stadig. Faktisk er de den største del af min hverdag. Jeg har det bare bedre med dem… Jeg er ikke en del af ’pige flokken’. Min lære mener at det er pga pigerne fra Østbirk. Jeg er bange for det skal ske igen. Det forstår man vel?
Men jeg er glad. Det er jeg virkelig…

Kærlighed.
Hm. Jeg startede faktisk med at blogge, fordi jeg ville skrive en masse om kærlighed. Det gjorde jeg også i starten, men stoppede med det igen. Jeg tror ikke at det handler om at finde den ”perfekte” fyr, men for mig handler det om at finde ham som er perfekt for mig. det vil sige, en fyr som jeg ikke ønsker anderledes. En som matcher mig.

Nu.
Nu er jeg så glad og lettet..  

Jeg har endelig fundet et sted, hvor jeg føler mig godt tilpas. Jeg føler jeg passer ind.

Jeg har nogle fantastiske venner og veninder, som kender min historie og som ved hvem jeg virkelig er.

Til jer.
Tusind tak fordi at i gider læse det her. Er så glad for at, jeg kan fortælle om de her ting.
I er de bedste.

Xoxo

http://sarahkmadsen.blogspot.com/